
Kaldes for "creepshots." 😡
Midt- og Vestsjællands Politi modtog fredag en anmeldelse fra en kvinde, der opdagede, at en mobiltelefon stak ind i hendes toiletvogn.
I forrige uge opdagede Christian Skettrup et opslag i et forum på internettet, der fangede hans opmærksomhed.
En person efterspurgte anbefalinger til små kameraer, som kunne bruges til at fotografere kvinder i intime situationer i smug på dette års Roskilde Festival.
Små såkaldte spycams – spionkameraer – installeres nemlig ulovligt på offentlige toiletter, ved badefaciliteter eller i øldåser, som typisk placeres steder, hvor kvinder tisser, på festivalen. Det fortæller Christian Skettrup, der er digital efterforsker og analytiker hos advokatfirmaet Njord Law Firm.
- Det er ikke isoleret til kun at foregå på festivaler, men festivaler er desværre et oplagt sted for de her gerningspersoner, fordi der er mange mennesker, og man ofte er i nogle intime situationer, siger Christian Skettrup til TV 2.
Den danske gruppe, hvor der specifikt bliver spurgt om tips til spycams til Roskilde Festival i år, har omkring 2000 medlemmer. Og her florerer i forvejen adskillige krænkende billeder, fortæller Christian Skettrup.
Fænomenet kaldes creepshots, og der er eksempler på optagelser fra alt fra prøve- og omklædningsrum til fitnesscentre, solarier og offentlige toiletter. Det har Christian Skettrup tidligere fortalt om i DR-podcasten 'Enter - Internettets Skygge', som han er medvært på.
- Det er desværre kun gerningspersonens fantasi, der sætter grænser for, hvor de små kameraer installeres, siger han til TV 2.
Fredag ved middagstid modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra en 22-årig kvinde om blufærdighedskrænkelse i en toiletvogn på Roskilde Festival.
Kvinden opdagede, at der var en mobiltelefon, der stak ind i toiletvognen, men nåede desværre ikke at få fat i telefonen eller manden, oplyser Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2.
Læs mere via link i bio.
📸 Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
2,10066